Værd at vide
Med primært afsæt i begrebet ‘Detailing’ – som er en særligt perfektioneret og grundig form for kosmetisk pleje af biler – udfører vi behandlinger på alle ydre og indre overflader på bilen, med målene om at få bilen til at fremstå bedst muligt såvel som at beskytte dette resultat, så at det holder i fremtiden.
Bilpolering
En bilpolering gør op for og beskytter mod det slid, som din bils lakering får ved almindelig brug. Fx:
- Når du tager din bil i vaskehallen, kommer der små ridser i lakken
- Solens UV lys er også med til langsomt at ødelægge lakken
- Sneplove og udstødninger danner små jernspåner – flyverust, som gradvist sætter sig fast på bilens lak og medvirker til overfladerust
- Tjære fra nye asfaltbelægninger ved vejarbejde sætter sig langs for og baghjul
Vi udfører en todelt polering af bilen. Først en grovpolering og dernæst en finpolering.
Til poleringen bruger vi kvalitetsprodukter fra Würth, som danner en beskyttende overflade på bilens lak. Du modtager samtidig et lakkonserveringsbevis.